
Rune og Thomas var på grotteudforskning i the Ape Cave ved Mount St. Helens. Det er en lang grotte der blev skabt af en underjordisk lavastrøm for nogle tusind år siden. Grotten er et par kilometer lang, og der er en stige ned i et hul i hver ende, så man kan gå/kravle gennem grotten, hvor der er diverse forhindringer som store stenbunker der er skabt af nedfaldent loft. Man skal helt sikkert ikke være klaustrofobisk eller mørkeræd for at tage denne tur. Der er totalt mørke i grotten hvis man slukker sit lys og det er en god ide at have ekstra lys med, hvis ens lygte går ud.

Mange af de træer som var i området blev væltet omkuld af trykbølgen eller lavastrømmen men ligger stadig på jorden. Alle rødderne peger direkte mod krateret.

Herover ses Mount St. Helens, som er en aktiv vulkan der sidste gang var i udbrud i 1980, hvor 2,3 kubikkilometer bjerg blev sprængt væk ved en eksplosion svarende til 27.000 atombomber af den type der sprængtes over Hiroshima. Udbruddet ryddede bogstaveligt talt 600 kvadratkilometer omkring sig i den såkaldte "blast zone". Nogle steder i dette område er der skov af unge træer, men andre steder er der kun vegetation af små planter. I dag er området omkring Mount St. Helens lavet til nationalpark.

Da Brit tog tilbage til Danmark (21. juli) for at ansøge om visum, hvilket er en ganske lang proces vidste vi ikke om alt ville falde på plads og om hun ville komme tilbage. Men heldigvis flaskede alt sig så hun kom tilbage den 24. august. Men Brit var i Danmark fik Thomas Besøg af Rune, som tilfældigvis lige var i nærheden. De lejede bil (ses herunder) og kørte på tur til Mount St. Helens.